Tandblegning

Tænderne vil over tid blive mere og mere misfarvede. Nogle ønsker at få deres tænder tættere på den oprindelige farve og får derfor lavet en blegning af tænderne. En tandblegning vil altid være forudgået af en undersøgelse og tandrensning. Det gør man får at sikre sig at der ikke er nogle sygdomstilstande i mundhulen inden blegningen igangsættes og ved at rense tænderne sørger man for at få så ensartet og pænt resultat som muligt ved at der ikke sidder belægninger på tænder. Sommetider kan enkelte tænder blive misfarvede som følge af en rodbehandling eller et slag. I så fald kan man blege den specifikke tand ved en procedure kaldet intern blegning. Er resultatet fortsat ikke æstetisk tilfredsstillende, kan det komme på tale at lave en facade eller plast på tanden efterfølgende.

Tandlægerne Classensgade blegning
Tandlægerne Classensgade blegning

 

Hjemmeblegning eller klinikblegning?

Hos Tandlægerne Classensgade bliver vores blegninger lavet som en hjemmeblegning. Det er en behandling der tager ca. 14 dage og give et flot, forudsigeligt og langtidsholdbart resultat. Alternativt kan foretages klinikblegning, hvor blegningen foregår på klinikken og tager ca. 2 timer. Grunden til at vi benytter os af hjemmeblegninger er at vi synes resultatet bliver mere forudsigeligt. Den almindelige anbefaling er at blege i 14 dage, men hvis resultatet er pænt efter 9-10 dage, hvorfor så ikke stoppe dér, så man ikke får køleskabshvide tænder? Nogle enkelte vil have effekt af at blege nogle dage mere end de anbefalede 14 dage og gør man blot det. Desuden vil man med en hjemmeblegning få bleget på både forsiden og bagsiden af tanden. Dette vil give et mere æstetisk resultat.

 

Hvordan foregår hjemmeblegning?

Blegningen vil være forudgået af et aftryk af tænderne, hvorfra vi støber en gibsmodel af tænderne. På modellen laves nogle skinner som skal bruges til at holde blegemidlet på tænderne. Selve blegeseancerne foregår dagligt eller hver nat derhjemme. Der lægges en dråbe i skinnen svarende til hver tand, hvorefter den kommes over tænderne der lige er blevet børstet.

Hos Tandlægerne Classensgade har vi udstyr til selv at fremstille blegeskinnerne. Det betyder at man kan igangsætte tandblegningen meget hurtigt efter aftrykkene er taget. Hvis det ønskes kan vi nå det fra morgen til sen eftermiddag.

 

Hvor lang tid har man hvide tænder efter en blegning?

Det er selvfølgelig interessant at vide hvor lang tid en blegning har effekt. Holdbarheden er meget afhængig af livsstil, men et godt estimat er 2-3 år. Indtager man ofte farvede madvarer, som rødvin, kaffe o.lign. vil tænderne typisk blive mørkere hurtigere. Ligeledes er rygning en årsag til misfarvning af tænderne. Mens blegningen står på og omtrent 1 uge efter er det en god ide at reducere indtaget af farvede madvarer idet tænderne i den periode er særligt modtagelige for farvestoffer. Herefter er der ingen ændring i forhold til modtagelighed for misfarvning sammenlignet med før blegningen.

Kunne du tænke dig at få bleget tænder?

Lad os få en snak:

35427727

Eller lad os ringe til dig:

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst et gyldigt telefonnummer.
Indtast venligst en besked