Parodontitis eller parodontose som det også kaldes er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de omkringliggende væv, dvs. ned i knoglen og rodhindefibrene omkring tandroden. Dette medfører varigt tab af tandens rodhindefibre med efterfølgende nedbrydning af knoglen.
Hvis der ved en almindelige undersøgelse konstateres knoglesvind omkring 2 eller flere tænder på 2 mm eller derover (svarende til tandkødslommer på 5 mm eller derover) samt blødning ved samme tandkødslomme er der parodontitis og der bør igangsættes behandling af dette.
Ved behandling af parodontitis er formålet at standse sygdommen, så tænderne ikke taber mere knoglefæste og i værste fald mistes.
Når man får foretaget parodontitisbehandling, fjernes tandsten og bakterier i tandkødslommen, og rodoverfladerne afglattes. Det kan komme på tale at lokalbedøve, hvis tandkødet er meget ømt. Der vil desuden blive givet instruktion i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere. Studier har vist at hjemmerenhold er overordentlig vigtigt for et succesfuldt behandlingsforløb af parodontitis. Det er derfor meget vigtigt er der holdes fokus på god mundhygiejne. I tilfælde med meget fremskreden parodontitis, kan det være nødvendigt at supplere tandrodsrensningerne med en tandkødsoperation. Denne type behandling foretages altid under lokalbedøvelse. Det er et forholdsvis minimalt indgreb og der bør ikke være de store gener eller smerter efterfølgende.Som hovedregel er det vigtigt at komme hurtigt igang med tandbørstning og mellemrumsrensning igen efter almindelig parodontitisbehandling. Dette for at holde tænderne rene, så der ikke kommer ny plak og tandsten på tænderne.
Sundt tandkød sidder helt stramt til tanden. Det er lyserødt og svagt nubret i overfladen, og bløder ikke efter grundig tandbørstning, ej heller efter brug af tandtråd, tandstikkere eller interdentalbørster.
En tand sidder fast i kæbeknoglen ved hjælp af små rodhindefibre, og knoglen er dækket af tandkød. Den del af tanden der kan ses i munden kaldes kronen, mens tandens rod, ved sunde forhold, er dækket af tandkødet og derfor ikke kan ses.
De små fibre fra tanden, der hæfter tanden fast i knoglen, sidder hele vejen op langs tandroden, så nogle fibre hæfter i knoglen, mens andre får tandkødet til at sidde tæt omkring tanden. Fibrene slutter således normalt først lige under tandens krone. Ved tandkronen bukker tandkødet omkring og danner en naturlig lomme, der under sunde forhold er højst 2-3 mm dyb.
Tandkødsbetændelse eller gingivitis som det hedder i fagsprog er en kronisk betændelse i tandkødet omkring tænderne. Tilstanden kan opstå hos patienter i alle aldre og skyldes ophobning af plak og tandsten på og omkring tænderne. Ved betændelse ses tandkødet hævet og rødligt og kan desuden være ømt. Derudover har tandkød med betændelse nemmere ved at bløde, fx i i forbindelse med tandbørstning og ved mellemrumsrensning.
Tandkødslommerne omkring tænderne bliver derved dybere, og tanden sidder ikke fast i ligeså meget knogle. Med andre ord kan tandkødsbetændelse, der ikke behandles, udvikle sig til parodontitis.
Des mere alvorlig parodontitis er, jo dybere bliver tandkødslommerne – og jo mere løse bliver tænderne.
*Illustrationer lånt fra tandlaegeforeningen.dk