Det at gå til tandlægen handler i høj grad om tillid til tandlægen og at have en følelse af at være i trygge hænder. Det er derfor også en stor beslutning, hvis man vælger at skulle have ny tandlæge. Vælger du at blive patient hos os, vil vi gøre alt hvad vi kan for at du får en tillidsfuld og tryg oplevelse. Vi sætter derfor altid god tid af til nye patienter. Så er der tid til at få talt om eventuelle bekymringer du måtte have i forhold til det at gå til tandlæge. Vi tager imod dig i vores indbydende, hyggelige og lyse lokaler med nyt og opdateret udstyr. På den måde er vi klar til at yde den optimale behandling for netop dig.
For at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse hos os er det vigtigt at vi allerede ved første besøg får snakket om din tidligere historik hos tandlæger. Har du haft nogle særligt dårlige oplevelser hos tandlægen vil vi gerne vide det. Har du gennemgået nogle større behandlinger er det også en god ide at få talt om dem.
Lider du af tandlægeskræk eller er du på anden måde ikke tryg ved at være hos tandlægen, er det derfor også vigtigt at du får fortalt os det. På den måde kan vi tilrettelægge dine besøg hos os på den bedste måde for netop dig. Det er vigtigt for os at du føler at behandlingerne foregår i et tempo du kan være med til. For på den måde sikre vi os at du får den bedst mulige oplevelse.
Ved det første besøg vil vi lave en undersøgelse af dels dine tænder og tandkød. Men også kæbeled, tyggemuskulatur, mundhulens slimhinder og andre ting undersøger vi. Finder vi noget som kræver behandling eller ekstra opmærksomhed vil vi snakke med dig om det. Sammen med dig, lægger vi netop den plan for dine tænder der passer til dig.
Før du kommer til klinikken er det en god ide, hvis du kan oplyse os hvor du tidligere har gået til tandlæge. På den måde kan vi indhente journal og røntgenbilleder inden du kommer på klinikken, derved er vi endnu bedre forberedt til dit første besøg.
Første gang er det en god ide at komme i lidt god tid til klinikken. Hvis du medbringer dit sygesikringsbevis kan vi sikre os at alle oplysninger er registeret korrekt. Samtidig får du tid til at udfylde vores skema til nye patienter. Så ved vi om der er noget vi skal give særligt opmærksomhed. Tager du noget medicin må du meget gerne oplyse os om det. Vi har dog mulighed for at kontrollere din medicin via Fælles Medicinkort, som er et fælles register for alle sundhedspersoner. Her kan vi ajourføre patienters medicin og ordinere ny medicin, hvis dette skulle blive nødvendigt.
Lovgivningen har fastlagt at vi skal tilbyde et skriftligt overslag på alle behandlinger, hvor patienten skal betale mere end 2500kr selv. Hos os har vi dog udvidet denne service så det gælder alle former for behandling - store som små. Derved får du ingen overraskelser og kan roligt sætte dig i stolen da du allerede kender prisen. Du skal ikke være urolig for, at det pludselig bliver meget dyrere end du havde regnet med.
Er det en større behandling du skal igennem, vil vi sammen med overslaget også lave en behandlingsplan. Så ved du hvor lang tid behandligen kommer til at strække sig over og hvilke stadier der er i behandlingen.
Hos Tandlægerne Classensgade oplever vi, at man glemmer at få talt med sin tandlæge om de ting ved ens tænder som ikke ligefrem gør ondt, men som stadig generer én. Er du ked af udseende på en eller flere af dine tænder er det en god ide at nævne for os. Ofte er behandlingen simplere end man forestiller sig og kan klares med noget plast. Ikke alle udfordringer kan vi løse på klinikken. Men i fald at vi skønner at du er bedre stillet ved at vi henviser dig, har vi et kartotek af andre specialister som vi jævnligt samarbejder med.
Æstetik ligger os meget på sinde og vi vil derfor meget gerne være dig behjælpelig med at finde en løsning du bliver glad for - også på længere sigt.
Alle kan blive forhindret i at komme til en aftalt tid hos tandlægen. Det er derfor helt iorden at du melder afbud og får flyttet din tid. Vi vil dog bede dig om at ringe til os senest 24 timer før, da vi har patienter på venteliste, som gerne vil behandles hurtigst muligt. Samtidig koster en tom tandlægestol os mange penge. Vi tillader os derfor at udskrive en udeblivelsesregning på 263 kr for en udeblivelse fra aftale op 30 minutter. Udeblivelseshonoraet stiger, hvis den aftalte tid er længere.
Der vil altid blive afregnet kontant umiddelbart i forlængelse af en konsultation. Vi acceptere alle korttyper. Såfremt du skal gennemgå et større behandlingsforløb, indbetales et aftalt depositum inden behandlingen igangsættes. Det resterende beløb betales når behandlingen afsluttes.
Skulle du have nogle spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til os. Du kan også sende os en mail og så vil vi tage kontakt til dig hurtigst muligt.