Med en protese menes en erstatningskonstruktion der kan tages ud, som erstatter en eller flere tænder. En protese som erstatter alle tænder i enten over- eller undermund kaldes en helprotese. En protese der blot erstatter enkelte tænder kaldes en delprotese. Generelt gælder det at proteser ikke sidder så godt fast som egne tænder eller kunstige tænder der er fæstnet til nabotænder eller til implantater. Første gang man får en protese vil der derfor være en tilvænningsperiode. Det vil føles mærkeligt at have et fremmedlegeme i munden. Hvis proteser ikke sidder godt nok fast, kan der laves et trykknapsystem i protesen. Så klikker protesen fast med trykknapper på nogle implantater.
Mangler man alle tænder i en kæbe kan tænderne erstattes af en aftagelig protese i akryl kaldet en helprotese. Protesen hviler på gummerne og skaber en sugekopeffekt således at, under normale omstændigheder, ikke falder ud. Man kan derved bruge den til at tale, smil og spise med. En helprotese i undermunden hviler udelukkende på tandkammen. En helprotese i overmunden dækker både gummen og en stor del af ganen. En helprotese i overmunden har derfor et større areal at skabe sugekopeffekt på. Helproteser i overmunden sidder derfor almindeligvis også bedre fast. Det er derfor også blevet mere og mere almindeligt at proteser i undermunden bliver kombineret med 2 implantater. På implanataterne sættes der trykknapper på implantaterne som passer i undermundsprotesen. Protesen vil derved sidde betydeligt bedre fast.
Typisk vil første gang man får en helprotese være forbundet med fjernelse af de resterende tænder i munden. Mange er derfor nervøse for overgangen mellem egne tænder og protese. Særligt hvorvidt man i en periode skal gå helt uden tænder. Almindeligvis vil man dog have en protese klar den dag man fjerner de sidste tænder. Gummerne vil, i perioden efter at tænderne er blevet fjernet, ændre sig meget. Protesen skal derfor tilpasses gummerne så den stadig sidder fast når gummerne ændre form. En tilpasning af protesen kaldes en rebassering og er også en procedure der skal gøres engang imellem. Det skyldes at gummerne over tid vil ændre sig lidt. Hvor ofte man skal have lavet en rebassering er individuelt. Nogen patienter for det gjort årligt, mens andre kan vente op til 5 år.
En del protese er til patienter som mangler nogle, men ikke alle tænder i enten over- eller undermunden. Delproteser deles op i proteser fremstillet i ren akryl og proteser med en støbt stålstel som base. Proteser med stålstel kaldes også en unitor. Uanset om protesen er en unitor eller en akrylprotese ligger den an på gummerne. Derudover sidder den fast ved at have små bøjler omkring nabotænderne. Bøjlerne gør at protesen klikker på plads og en delprotese sidder derfor betydeligt bedre fast end en helprotese uden implantater vil gøre. Dog vil det i enkelte tilfælde også kunne være en god ide med trykknap-anordninger på implantater ved en delprotese.
Ved en unitor er stellet og bøjlerne støbt individuelt til den enkelte patient. Protesen og bøjlerne passer derfor helt perfekt. Det giver den helt klare fordel at unitoren fylder betydeligt mindre i ganen end en akrylprotese. Den sidder iøvrigt også bedre fast. Da protesen fylder mindre og sidder godt fast vil den også være nemmere at vænne sig til.
En akrylprotese bruges typisk i den situation at de resterende tænder ikke skønnes at være stærke nok til at holde en unitor. Dog vurderes det at tænderne er for gode til blot at fjerne. Akrylprotesen kan nemt udvides over tid, hvis der skulle mistes yderligere tænder. Det er derfor også en god løsning, hvis endemålet er en helprotese, men man ønsker at udskyde en helprotese. Grundet at protesen er lavet kun i akryl fylder den naturligvis noget mere end en unitor. Der vil derfor være en noget længere tilvænningsperiode end ved en unitor.