Undersøgelsen hos os er den regelmæssige kontakt man bør have til sin tandlæge. Her vil man dels snakke om eventuelle gener man måtte have haft siden sidste konsultation på klinikken og derudover vil tandlægen lave en undersøgelse både klinisk (se i munden) og hvis det vurderes nødvendigt vil den blive suppleret med en radiologisk undersøgelse (røntgenbilleder).
Ved undersøgelses vil tandlægen dels kigge efter de gængse tandsygdomme som caries, tandkødsbetændelse og parodontose. Men du vil også blive kontrolleret for mere sjældne tilstande, såsom forskellige sygdomme i mundslimhinden (kinder, tunge, gane etc.). Derudover viser forskellige almene sygdomme sig i munden. I den alvorlige ende kan nævnes HIV og leukæmi, mens eksempelvis vitaminmangel sommetider også kan ses ved en ændring i mundhulen.
En undersøgelse hos tandlægen vil typisk efterfølges af en almindelige tandrensning. Dette skyldes at tænderne efter en tandrensning er nemmere for dig selv at holde rene. Ved en tandrensning hos tandlægen fjernes dels de hårde belægning kaldet tandsten og dels de bløde belægninger kaldet plak. Hvis plak får lov til at sidde forlænge uforstyrret op tænderne forkalker det og bliver til tandsten. Tandsten har en meget ru overflade og vil derfor være et nemt sted for mere plak at sætte sig. Tandsten og plak irriterer tandkødet så det bliver betændt. Fjernes belægningerne forsvinder betændelse i tandkødet som regel indenfor et par dage. Når tænderne er renset og er blevet glatte vil det være lettere efterfølgende at holde dem rene med tandbørste og tandtråd/tandstikkere/mellemrumsbørster. Rene tænder reducerer risikoen for at udvikle huller i tænderne og for at udvikle parodontose.
En almindelig undersøgelse anbefales det at man får foretaget årligt. Er der særlige hensyn at tage, vil der herefter blive aftalt et individuelt indkaldebehov afhængig af hvad tandlægen vurderer er nødvendigt for at holde styr på det der registreres i forbindelse med undersøgelsen. Kontrollerne kan ske med intervaller fra 6 måneder ned til få uger afhængig af karakter og alvorlighed af hvad der bliver fundet.
Vi skal nok hjælpe dig med at huske dine tider hos os. Så du ikke selv behøver at huske, hvornår det må være tid til et eftersyn og en tandrensning. Som patient hos os skriver vi dig ind i vores kartotek og sørger for at sende dig en reminder når det er ved at være tid til at du skal komme igen. Vi anbefaler desuden altid vores patienter at få lavet en ny tid til eftersyn inden de forlader klinikken. Det gør vi dels for at være sikker på at have tid til dig og dels fordi erfaringen siger os at man godt kan glemme at få lavet en ny tid. Passer tiden så alligevel ikke når man nærmer sig, så er det nemt at få den rykket.
Vi har stor fokus på kvalitet, og vi behandler patienter, når det er nødvendigt. Derfor kan du være sikker på, at vi kun sender dig påmindelser efter et passende tidsintervaller, der vurderes ud fra dit sidste tandeftersyn.
Desuden kan du være tryg ved, at vi ikke foreslår behandlinger, som du i grunden ikke har brug for. Vi ser ingen fordel i at overbehandle og lytter gerne til dine behov, så alle anbefalinger sker gennem dialog med dig som patient.
Skulle du have nogle spørgsmål eller ønsker du blot at bestille en tid til undersøgelse og tandrensning hos Tandlægerne Classensgade, så brug enten vores online booking eller ting til os på 35427727. Ønsker du at vi skal ringe dig op kan du også bruge vores kontaktformular til højre, så skal vi hurtigst muligt kontakte dig.